Evida har fusioneret datterselskaber
Velkommen til Evida Gasnet
Evida har gennemført en fusion af datterselskaberne Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S. Fusionen er gennemført med Evida Nord A/S med CVR-nummer 37270024 som fortsættende selskab under navnet Evida Gasnet A/S.
Som kunde i Evida har du hidtil været tilknyttet et af de tre selskaber, alt efter hvor i landet du bor. Med etableringen af Evida Gasnet A/S er alle Evidas gaskunder nu samlet i ét og samme distributionsselskab.
I det daglige hedder vi stadig bare Evida, som du kender os.
Hvad betyder fusionen for dig?
Fusionen medfører ikke ændringer i dine vilkår og priser. De er de samme som hidtil.
Fusionen har alene praktisk betydning for de kunder, som hidtil har hørt til Evida Fyn A/S og Evida Syd A/S, og som fremover skal betale regningerne til et andet selskab.
Har du hidtil været kunde i Evida Nord A/S (Nord- og Midtjylland samt hovedstadsområdet), er det nye navn på selskabet den eneste ændring for dig.
Bor du i Sydjylland, på Fyn eller på Vest-, Midt- eller Sydsjælland?
Så har du hidtil være kunde i Evida Syd A/S eller Evida Fyn A/S. Her kan du finde svar på spørgsmål om, hvad fusionen betyder for dig.
Hvad ændrer fusionen for mig? Regninger og betaling
Dine vilkår og priser som gaskunde ændrer sig ikke. De er de samme som hidtil.
Det, som ændrer sig, er:
- Du vil se et andet selskabsnavn på regningerne fra Evida. Fremover vil du modtage og betale regninger til Evida Service A/S, CVR-nummer 40318941, som tager sig af afregningen på vegne af Evida Gasnet A/S.
- Har du hidtil betalt regningerne til Evida gennem Betalingsservice, skal du tilmelde betalingen til Evida på ny. Vi kan desværre ikke overføre din aftale automatisk. Du kan tilmelde til Betalingsservice via din bank. OBS! Det er vigtigt, at du benytter dit kontraktnummer. Du kan opleve, at banken kalder det kundenummer – men det er dit kontraktnummer, som du skal benytte. Du kan finde dit kontraktnummer på en regning fra Evida.
Skal jeg selv gøre noget? Tilmeld til Betalingsservice på ny
Har du hidtil betalt regningerne til Evida gennem Betalingsservice, skal du tilmelde betalingen til Evida på ny. Vi kan desværre ikke overføre din aftale automatisk.
Du kan tilmelde til Betalingsservice via din bank. OBS! Det er vigtigt, at du benytter dit kontraktnummer. Du kan opleve, at banken kalder det kundenummer – men det er dit kontraktnummer, som du skal benytte. Du kan finde dit kontraktnummer på en regning fra Evida.
Hvorfor fusionerer selskaberne?
Det har hele tiden været planen, at de tre selskaber Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S skulle fusionere på et tidspunkt.
Evida blev dannet i 2019 på baggrund af en politisk aftale fra 2016 om at samle gasdistributionen i Danmark i ét statsligt ejet selskab.
· Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S var en videreførelse af de tre regionale gasdistributionsselskaber, HMN GasNet A/S, Dansk Gas Distribution A/S og Dansk Gas Distribution Fyn A/S, som i 2019 blev samlet under Energinet under koncernnavnet Evida. Evida blev pr. 1. januar 2021 overtaget af Finansministeriet.
· Sammenlægningen af Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S har kunnet gennemføres efter afviklingen af den regulatoriske gæld, som de tre selskaber bragte med sig ved dannelsen af Evida.