Etisk kodeks for leverandører
Ud over de lovmæssige krav omkring indkøb, som Evida er omfattet af, støtter Evida FN's Global Compact, som har til formål at fremme virksomheders samfundsmæssige ansvar.
Evida forpligter sig dermed til at følge Global Compacts grundlæggende principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Vi forventer samtidig, at vores leverandører handler i overensstemmelse med disse grundlæggende principper, uanset om de har tilsluttet sig eller ej. Og vi forventer, at vores leverandører sørger for, at deres underleverandører også efterlever principperne.