mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Kim Søgård Kristensen tiltræder som ny administrerende direktør i Evida den 1. september 2022, hvor Ole Kalør går på pension. Med selskabets nye strategi og formålsbestemmelse i hånden, der giver Evida mulighed for at arbejde med brint, CO2 og lignende grønne gasser, vil Kim Søgård Kristensen særligt have fokus på gasnettets omstilling til grøn energi.

Kim Søgård Kristensen arbejder i dag som administrerende direktør i Insero Horsens, som er en koncern med en portefølje af seks selskaber, der bl.a. arbejder med grøn omstilling. Han har 20 års ledelseserfaring, heraf 15 år som direktør med ansvar for forretninger med 150 til 1100 medarbejdere bl.a. som CTO hos televirksomheden TDC, og den 1. september 2022 tiltræder han som administrerende direktør for Evida.

Når Kim Søgård Kristensen bliver spurgt til den kurs, han vil sætte for selskabet, er han ikke i tvivl:

”Mulighederne for Evidas rolle i fremtidens grønne energisystem blev åbnet, da selskabet fik en ny formålsbestemmelse, som gør, at Evida i endnu højere grad kan beskæftige sig med flere grønne gasarter end biogas. Det er nogle muligheder, vi skal udnytte. Evidas dygtige medarbejdere skal således fortsætte det gode arbejde med at omstille gasnettet til grøn energi, ligesom vi skal have fokus på at sikre konkurrence- og bæredygtige løsninger. Og det gælder både inden for både biogas og nye grønne gasser som brint og CO2. Jeg glæder mig meget til at tiltræde og vil arbejde målrettet for, at vi fortsat rykker Evida markant fremad og ind i fremtidens energisystem”, siger Evidas nye administrerende direktør Kim Søgård Kristensen.

Gennem årene har Kim Søgård Kristensen bl.a. været ansvarlig for kommercielle markedsaktiviteter, kundeservice, infrastrukturudbygning, drift, produkt- og teknisk udvikling samt forretningsudvikling i selskaber, der leverer samfundskritisk infrastruktur. Selskaber, som i lighed med Evida, skal leve op til præcise regulatoriske krav og høje standarder inden for fx kvalitet og cybersikkerhed. Hans erfaring dækker således over en bred pallette inden for en række af de områder, Evida beskæftiger sig med.

Evidas bestyrelsesformand Charlotte Strand ser meget frem til samarbejdet med Kim.

”Evidas rolle og betydning for den grønne omstilling forpligter. For når vi skaber en forandring, kan det mærkes i hele samfundet. Kim vil særligt have fokus på, hvordan vi udnytter det store aktiv og de kompetencer, Evida besidder i en verden fuld af forandringer. Derfor er jeg glad for, at Kim har takket ja til at blive Evidas nye administrerende direktør, når Ole går på pension. Med den nye koncernstrategi og formålsbestemmelse i hånden er der lagt et godt fundament til Kim, der skal stå i spidsen for Evidas videre rejse mod omstillingen til grøn energi”, udtaler Evidas bestyrelsesformand Charlotte Strand.

Charlotte Strand glæder sig over, at Ole Kalør fortsætter som administrerende direktør, indtil Kim tiltræder den 1. september 2022, og hun takker ham for hans store indsats, hvor han har gjort en væsentlig forskel for at rykke Evidas rejse mod ét samlet og mere kommercielt selskab markant fremad.

Læs mere om Ole Kalørs beslutning om at gå på pension her: Evida skal have ny administrerende direktør.

Pressekontakt

Del

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler