mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Evida udfører bevillingspligtige distributionsaktiviteter. De bevillingspligtige aktiviteter er underlagt en omfattende regulering fra Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. 

Som udgangspunkt skal de bevillingspligtige aktiviteter hvile i sig selv, således at omkostninger og indtægter balancerer. Endvidere må de bevillingsmæssige aktiviteter ikke subsidiere naturgasaktiviteter, som ligger uden for distributionsbevillingen. 

Forsyningstilsynet fører tilsyn med vores priser og vilkår. 

Indtægtsrammeregulering 
Evidas økonomi reguleres af Energistyrelsens "Bekendtgørelse om indtægtsrammer for distributionsselskaberne". Forsyningstilsynet fastsætter på grundlag af bekendtgørelsen de årlige rammer for: 

  • hvor store indtægter selskabet må opkræve til drift af virksomheden. 
  • hvor store omkostninger, der kan indregnes i selskabernes priser. 

Indtægtsrammerne fastsættes for perioder på 4 år.


Reguleret overskud 
Der er kun en meget begrænset mulighed for at generere et overskud, som kan tilbageføres til vores ejer. Dette kan alene ske, hvis selskabet opnår ekstraordinære effektiviseringsgevinster, dvs. hvis selskabet er mere omkostningseffektivt end de rammer, Forsyningstilsynet har fastsat. 

Dette kan opnås i to tilfælde: 

  • Effektiviseringsgevinster på driftsomkostningerne. 
  • Effektiviseringsgevinster på forrentning af nettogælden pr. 31. december 2004. 

50 % af eventuelle ekstraordinære effektiviseringsgevinster kan tilbageføres til selskabets ejere, mens den resterende del skal føres tilbage til forbrugerne i form af lavere priser. 

Eventuelle negative effektiviseringsgevinster, dvs. hvor vores omkostninger er større end det beløb, Forsyningstilsynet har fastsat, kan ikke indregnes i selskabets distributionstariffer, men skal bæres direkte af selskabets egenkapital. 

Ud over eventuelle effektiviseringsgevinster har selskabet lov til at forrente den oprindelige indskudskapital med en rente fastsat af Forsyningstilsynet.


Distributionstariffen 
Den væsentligste del af selskabers indtægter genereres af distributionstariffen. 

Forsyningstilsynet skal godkende selskabets principper for fastlæggelse af distributionstariffen. 

Endvidere skal selskabet anmelde den konkret fastlagte distributionstarif til Forsyningstilsynet. 

Indtægterne fra distributionstariffen afhænger af afsætningen, herunder af, om temperaturerne i løbet af året afviger fra temperaturerne i et normalår. I de tilfælde, hvor den konkret fastsatte distributionstarif ikke fører til de indtægter, der er fastlagt i selskabets omkostningsramme i det enkelte år, bliver der reguleret herfor i det følgende års distributionstarif. 

Der kan forekomme underdækning, når vi har milde vintre, hvilket betyder, at selskabet ikke opnår de indtægter, der er afsat i indtægtsrammen. Ved underdækning bliver distributionstariffen hævet det følgende år for at indhente de indtægter, der mangler. 

Modsat forekommer overdækning, når vi har en kold vinter. Det betyder, at distributionsindtægterne bliver større end indtægtsrammen. Overdækningen bliver ført tilbage til forbrugerne ved at nedsætte distributionstarifferne i det kommende år. 

BLA01432 2 (1)

Har du et spørgsmål til os?

Kontakt os

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler