mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Her kan du finde information om, hvordan du bestiller påvisning af en gasledning. Se priserne her.

Bestil påvisning som virksomhed/entrerprernør

Bestil påvisning som privatperson

Inden gravearbejdet går i gang

Det er vigtigt at kende gasledningens placering. Inden gravearbejdet går i gang, skal den udførende af gravearbejdet orientere sig om, hvor gasledninger og andre ledninger i jorden er placeret.

  • Alle virksomheder skal søge oplysninger om ledningens placering på www.ler.dk. Det er ikke muligt for Evida at sende tegninger.
  • Som privatperson, der skal grave på egen grund, kan du får tilsendt en målfast tegning i pdf-format.

Der må ikke graves inden for en fordelings- eller transmissionslednings sikkerhedszone, uden disse er afmærket/påvist. Evida kan påvise fordelingsledninger, mens der henvises til Energinet for påvisning af transmissionsledninger.

Et servitutbælte, en risikozone og en sikkerhedszone er områder omkring gasledninger, hvor der gælder særlige regler for arbejde og byggeri, og bredden af disse zoner skal forstås som angivet afstand på hver side af ledningen – fx betyder 2 x 5 meter, at zonen strækker sig 5 meter ud til hver side. Hvis der skal graves inden for sikkerhedszonen skal der forekomme tilsyn. Tilladelser og tilsyn skal ske i dialog med fagansvarlig. Læs mere herom i "Pas på Gasledningerne" samt "Grave-. bore- og anlægsarbejde tæt på gasledninger (19-50 bar)".

Ledningstype Servitutbælte Risikozone Sikkerhedszone
Fordelingsledninger 2 x 5 meter 2 x 10 meter 2 x (5-20 meter)*
Distributionsledninger 2 x (2-4 meter)* 2 x 5 meter  
Stikledninger 2 x (1-2 meter)* 2 x 1 meter  

*Evida kan oplyse den aktuelle afstand.

Evida kan mod betaling komme ud på matriklen og vise, hvor gasledningen ligger nedgravet. Se priser.

Vær opmærksom på, at der ikke må bygges, graves eller plantes træer tæt på en gasledning uden tilladelse fra Evida.

Vigtigt info, når du bestiller en påvisning

For at få en påvisning skal der udfyldes en formular (se links øverst på siden). I formularen skal der vedhæftes et kort med markering af, præcist hvor der skal graves.

Se kort over ledningsnet og indtast relevant adresse. Herefter kan du tage et screenshot eller printe en PDF-tegning af adressen og markere, hvor der skal graves.

Evida vender tilbage for at aftale nærmere angående påvisningen. En påvisning udføres normalt indenfor tre arbejdsdage medmindre andet er aftalt.

En påvisning af en lednings placering er gyldig i en måned fra den dato, påvisningen er udført. Hvis der skal graves senere end en måned efter Evida har påvist en ledning, skal der bestilles en ny påvisning.

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en påvisning?

Når der skal graves, er det vigtigt at være bekendt med ledningernes placering, så overgravninger undgås. Evida kan mod betaling møde op på adressen og give en påvisning af, hvor gasledningen er placeret. Her markeres det på terrænet med spray eller pløkker, hvor ledningen er placeret.

Hvad koster en påvisning?

Se priserne for påvisning her.

Hvordan bestiller jeg en påvisning?

I hvor god tid skal jeg bestille en påvisning?

Evida har op til tre arbejdsdage til at udføre påvisningen. Der kan også anmodes om en påvisning længere ude i fremtiden, så vil Evida forsøge at planlægge herefter.

Hvor længe gælder en påvisning?

En påvisning af en lednings placering er gyldig i en måned fra den dato, påvisningen er udført. Hvis der skal graves senere end en måned efter Evida har påvist en ledning, skal der bestilles en ny påvisning.

Hvornår skal jeg have tilladelse fra Evida?

Der må ikke bygges, graves eller plantes træer tæt på en gasledning uden tilladelse fra Evida. Alle virksomheder skal desuden søge oplysninger om ledningens placering på www.ler.dk. Der må aldrig bygges, graves eller plantes træer direkte oven på en gasledning.

Hvad er respektafstand?

Respektafstand til gas er den afstand, man skal holde til gasledninger og installationer for at undgå ulykker. Det er en vigtig sikkerhedsregel ved installation, vedligeholdelse og gravearbejde tæt på gasforsyningen.

Der skelnes mellem fri afstand og vandret afstand:

•  Ved fordelingsledninger forstås respektafstanden som den frie vandrette afstand.

•  Ved distributionsledninger måles respektafstanden fra overflade til overflade, men der skal stadig være en fri vandret afstand på mindst 0,30 meter.

Disse afstande beskytter både mennesker og udstyr mod farlige situationer. Hvis man skal arbejde tættere på end tilladt, skal man kontakte Evida for tilladelse og vejledning.

Læs mere på side 8 i "Pas på gasledningerne".

Når jeg bestiller en påvisning får jeg besked om at vedhæfte et kort. Hvordan gør jeg det?

Du skal vedhæfte et kort, hvor du har markeret præcist, hvor der skal graves.

Se kort over ledningsnet og indtast relevant adresse. Herefter kan du tage et screenshot eller printe en PDF-tegning af adressen og markere, hvor der skal graves. Dette kort oploader du i det rette felt i formularen.

Plantning af træer tæt på gasledninger

Du kan læse mere om kravene ift. at plante træer tæt på Gasledninger på side 14 i "Pas på gasledningerne".

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler