Din karriere. Fremtidens grønne energiforsyning
Hos Evida kan du spille en afgørende rolle i den grønne omstilling og bidrage til at skabe en bæredygtig og klimaansvarlig fremtid for Danmark.
Se ledige stillingerArbejd med den grønne omstilling
Sammen har vi en vigtig opgave
Evida skaber forbindelser i den grønne omstilling. Det er ikke nogen nem opgave, men det har aldrig været vigtigere, at vi omstiller energisystemet til fremtidens gasser som biogas, CO2 og brint.
For energi er ikke bare energi, og gasinfrastrukturen i Danmark er en del af den kritiske infrastruktur, der spiller en afgørende rolle for vores hverdag, vores sikkerhed - og vores fremtid. Sammen med knapt 500 kollegaer bliver du en central del af den grønne omstilling.

CO2
CO2-fangst,- udnyttelse og lagring
Danmark skal være klimaneutralt i 2045. Hvis vi som samfund vil nå det mål, skal vi erstatte fossile energikilder med vedvarende. Men vi skal også fjerne CO2 fra atmosfæren. Teknologierne i CCUS – fangst, anvendelse og lagring af CO2 - er helt afgørende, hvis Danmark skal nå målet om klimaneutralitet.
Evida er parat til at etablere en ny dansk rørinfrastruktur til transport af CO2 baseret på 40 års erfaring med at etablere, udvikle og drive metangasnettet sikkert og effektivt.

Evida er klar til brintmarkedet
Evida spiller en nøglerolle i udviklingen af en rørført infrastruktur. Vi er nemlig ansvarlige for at forbinde indenlandske brintproducenter og -forbrugere og kan tilslutte disse til et sammenkoblet system.
Evida er klar til brintmarkedet og til at bygge rørinfrastruktur til brint, der hvor markedsaktørerne efterspørger det og med afsæt i kundernes business cases. Vi har en helhedsorienteret tilgang til udvikling af brintrørinfrastruktur i Danmark. Derfor er vi i tæt dialog med markedet for at understøtte brintmarkedets behov og ønsker som led i Danmarks grønne omstilling.
Evida samarbejder tæt med Energinet om at udvikle en kommende brintrørinfrastruktur i Danmark, der skal sikre grøn brint til markedet i Danmark og til eksport.
Jeg har valgt at gøre karrierer i Evida, fordi jeg gerne vil arbejde med den grønne omstilling - og arbejde med noget, der er højaktuelt i verden.
Grøn omstilling
Biogas på vej frem
Biogas er en vigtig brik i omstillingen af Danmarks energiforsyning. Den grønne gas kan nemlig både levere energi til industri og være en vigtig kulstofkilde til nye Power-to-X-brændsler.
Det er Evidas opgave at tilkoble biogasanlæg og sørge for, at biogassen bliver sendt ud i gassystemet, hvor det er målet, at vi i fremtiden skal have 100 % biogas i nettet.

Mød flere af vores profiler
Det er på tværs af vores forskellige kompetencer, at vi opnår de bedste resultater. Udforsk nogle af vores mange profiler, og find den, der bedst matcher dig og dine kvalifikationer.
Bliv en del af Evida
Vil du også være med på rejsen mod en grønnere energiforsyning?