Forstå din regning og opgørelse
Her kan du få en forklaring på, hvad de forskellige dele af din regning og opgørelse er og dækker.
Hvert kvartal modtager du en opgørelse og en acontorate.
Opgørelsen dækker det faktiske forbrug i det forrige kvartal på baggrund af din aflæsning.
Acontoraten dækker det forventede forbrug det kommende kvartal.
Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her på hjemmesiden, hjælper vi gerne.
Sådan læser du din regning
OBS! Den regning og opgørelse, du modtager i januar 2025 til betaling den 6. februar, er lidt speciel.
Det skyldes, at Evidas nye model for tariffer træder i kraft den 1. januar. Det betyder, at din opgørelse for 4. kvartal 2024 følger den gamle tarifmodel, mens acontoraten for 1. kvartal 2025 følger den nye tarifmodel.
Forklaringen herunder er et eksempel på, hvordan en regning ser ud i overgangen mellem den gamle og den nye tarifmodel.
På side 1 får du et overblik over din næste betaling til Evida.
1. Acontorate nummer
Du får fire acontorater om året. Acontoraterne er lagt sammen med opgørelsen af dit gasforbrug hvert kvartal.
Hver acontorate dækker det forventede forbrug for det kommende kvartal. Her kan du altså se, hvilket kvartal acontoraten dækker.
2. Regningsperiode
Dit gasforbrug opgøres hvert kvartal, og regningsperioden fortæller dig, hvilke måneder/hvilket kvartal din opgørelse denne gang vedrører.
3. Opgørelse for seneste kvartal
Her kan du se, hvor meget du skal betale til Evida for det seneste kvartals forbrug. På side 2 kan du se en nærmere gennemgang af opgørelsen.
4. Acontobetaling for seneste kvartal
Her kan du se, hvor meget du har betalt forud for det seneste kvartal. På side 3 kan du se en nærmere gennemgang af acontoraten.
Har du betalt for meget forud (aconto), får du penge tilbage. Det beløb, du har til gode, bliver trukket fra næste kvartals acontorate.
5. Ny acontorate
Her kan du se, hvor meget du skal betale forud (aconto) for det næste kvartal.
6. Til betaling
Her kan du se det beløb, du denne gang skal betale til Evida, når opgørelsen for det seneste kvartal og acontoraten for det kommende kvartal er lagt sammen.
Har du tilmeldt dine betalinger til Betalingsservice, sker betalingen automatisk.
1. Årets betalingsdatoer
Her kan du se, hvornår de fire årlige regninger fra Evida skal betales. Du modtager regningen måneden før betalingsfristen.
2. Distributionstarif
Her kan du se, hvor meget du skal betale for distribution til Evida for det seneste kvartal.
3. Afgifter til staten
Evida opkræver CO2-afgift, naturgasafgift, NOx-afgift og moms på vegne af staten. Herudover opkræver Evida en nødforsyningstarif på vegne af Energinet.
Du kan læse mere om afgifterne her.
4. målerbetaling og administration
På din opgørelse kan der være en målerbetaling og en administrationsbetaling til Evida, alt efter hvor i landet du bor.
5. I alt
Her kan du se din samlede opgørelse for det seneste kvartal.
1. Systemtarif kapacitet
Her kan du se, hvor meget du skal betale for den plads, du har til rådighed i gasnettet (kapacitet). Det er en årlig betaling, som deles i fire lige store dele over året.
G1,6 - G6 angiver størrelsen på din gasmåler.
2. Systemtarif grundpris
Grundprisen er en årlig betaling, som alle gaskunder betaler til Evida. Betalingen deles i fire lige store dele over året.
Systemtariffen (kapacitet + grundpris) dækker faste omkostninger til at drive og vedligeholde gasnettet samt administration.
3. Målerbetaling
Målerbetalingen dækker omkostninger til gasmåleren, målinger og afregning. Betalingen deles i fire lige store dele over året.
G1,6 - G6 angiver størrelsen på din gasmåler.
4. Volumentarif
Volumentariffen dækker transporten af gas frem til din adresse samt andre omkostninger til gasnettet. Volumentariffen er en betaling pr. m3 gas, du bruger.
5. Afgifter til staten
Evida opkræver CO2-afgift, naturgasafgift, NOx-afgift og moms på vegne af staten. Herudover opkræver Evida en nødforsyningstarif på vegne af Energinet.
Afgifterne er en betaling pr. m3 gas, du bruger.
Du kan læse mere om afgifterne her.
6. I alt
Her kan du se din samlede forudbetaling (acontorate) for det næste kvartal.

Indtast postnummer
Indtast postnummeret for den adresse, dit besøg drejer sig om.
Vi bruger postnummeret til at vise dig den information, som er relevant for det område, adressen ligger i.
Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnummer for det område, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.