Afkobling fra distributionssystemet
Hvis du ikke længere ønsker at aftage gas til din ejendom, skal gasforsyningen til målerstedet afbrydes med det samme og gasforsyningsanlægget fjernes.
Hvis du overgår til anden varmeforsyning eller af anden årsag ikke har aftaget gas i et år eller mere, så kan Evida i henhold til distributionsbetingelserne kræve gasforsyningen til målerstedet afbrudt med det samme og gasforsyningsanlægget fjernet.
Det sker ved en afkobling af stikledningen fra gadeledningen samt fjernelse af kundens måler og regulator, herunder det tilhørende skab, samt afskæring af opføringsrør.
For A-stik op til og med målerstørrelsen G6, er der en fast betaling, der inkluderer følgende i forbindelse med afkoblingen:
- Opgravning, hvor stikledningen er tilkoblet gadeledningen,
- Afbrydelse af stikledningen fra gadeledningen,
- Retablering af fliser/asfalt ved gadeledningen,
- Fjernelse af gasmåler, regulator og tilhørende målerskab, og
- Afskæring af opføringsrøret ved ejendommen lige under jordoverfladen.
Hvis du selv eller fjernvarmeselskabet forestår gravearbejde og retablering, reducerer vi prisen. Dette gælder kun, når afkoblingen sker mod betaling, og altså ikke hvis afkoblingen er fritaget for gebyr via Afkoblingsordningen. Det er en forudsætning, at entreprenøren, der forestår gravearbejdet, har de nødvendige uddannelser, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 163 af 30. april 1980, og har fået en gravetilladelse hos vejmyndigheden.
Afkobling af B-stik betales efter regning.
Gældende fra 25. juni 2023
Enhed | Ekskl. moms | Inkl. moms | |
Afkobling af kunde op til og med G6 måler. Evida er ansvarlig for gravearbejdet |
pr. stk. | 8.100 kr. | 10.125 kr. |
Afkobling af kunde op til og med G6 måler. Kunden er ansvarlig for gravearbejdet |
pr. stk. | 6.100 kr. | 7.625 kr. |
Nedtagning af måler op til og med G6 måler (gælder kun kunder tilsluttet fællesledning*) |
pr. stk. | 2.800 kr. | 3.500 kr. |
Afkobling B-stik (øvrige målertyper) | pr. bestilling | Efter regning |
*En fællesledning er en stikledning, som forsyner flere forbrugere, typisk i etagebyggeri, rækkehuse og lignende, og hvor hver forbruger har sin egen gasmåler.
Statens afkoblingsordning
Statens afkoblingsordning dækker omkostninger til afkobling af gasledninger til rumopvarmning i privat beboelse.
Indtast postnummer
Indtast postnummeret for den adresse, dit besøg drejer sig om.
Vi bruger postnummeret til at vise dig den information, som er relevant for det område, adressen ligger i.
Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnummer for det område, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.