mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Gaskunderne vil i det nye år opleve ændringer omkring deres regninger, tariffer og betingelser. Evida sender i denne uge et brev ud til kunderne, som varsler ændringerne. 

Evida hæver distributionstarifferne fra april 2023 på grund af høj inflation og omkostninger til grøn omstilling samtidig med, at vi ser et markant faldende gasforbrug fra 2021 til 2022. Et fald, som forventes at fortsætte i den kommende tid. For en gaskunde, som bruger gas til opvarmning og har et forbrug på 1.600 m3 om året, vil stigningen beløbe sig til mellem 330 og 702 kroner om året inklusive moms.  

”Prisen for at drive gasdistributionsnettet er stigende på grund af inflation og grøn omstilling, og da forbruget samtidig falder, må vi desværre hæve tarifferne for at dække omkostningerne,” siger Evidas administrerende direktør Kim Søgård Bering Kristensen. 

Derudover har knap 250.000 af Evidas kunder været vant at få en samlet regning fra deres gasleverandør, som både dækker den gas, de bruger, og distribution af gassen samt afgifter. Disse kunder vil fremover modtage regninger direkte fra Evida for distribution og afgifter – og direkte fra deres gasleverandør, som afregner for den gas, kunden bruger. 

Ændringen skyldes, at den aftale, som Evida og gasleverandørerne Andel, Norlys og Energi Fyn har haft om at fakturere samlet, stopper. Fremover vil alle gasforbrugere således få to regninger – en for gas og en for distribution og afgifter - hvert kvartal.  

Evida kontakter i den kommende tid alle kunder, der berøres af ændringerne.  

Fakta 

  • Gasregningen består overordnet af tre dele:  
    • selve gasforbruget, som afregnes af gasleverandøren 
    • distribution af gassen, som afregnes af Evida 
    • afgifter til staten, som afregnes af Evida. 
  • Med de nuværende gaspriser på ca. 11 kr./m3 inkl. moms udgør distribution mellem 4% og 13% af den samlede gasregningen for en almindelig husstand. Efter tarifstigningen vil distribution udgøre mellem 6,5% og 14% ved en tilsvarende gaspris. 

Læs mere: evida.dk/kundeservice/din-regning 

Del
BLA01432 2 (1)

Har du et spørgsmål til os?

Kontakt os

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler