Energinet og Evida undersøger natur, dyr og planter forud for mulig gasledning
04.05.2020
3 min.
Selv om 700 lodsejere har fået brev, er det ikke ensbetydende med, at 700 lodsejere vil få en eventuel gasrørledningen på deres jord. Brevene er sendt ud til alle i et 400 meter bredt bælte – et bælte som er det første, tidlige forslag til, hvor en eventuel gasledning kan ligge inden for.
Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt der skal laves en nedgravet gasledning mellem Sydsjælland og Lolland eller ej. For at blive klogere på den natur, en mulig gasledning skal igennem, begynder biologer at lave feltundersøgelser. 700 lodsejere får i de her dage brev om undersøgelserne.
Biologer vil fra maj til august besøge en række ejendomme på en 115 km lang strækning mellem Everdrup nær Tappernøje på Sydsjælland og Nakskov på Lolland.
Her skal der muligvis graves en gasrørledning i jorden. Der er endnu ikke taget stilling til, om projektet skal gennemføres, men sker det, er der behov for grundige undersøgelser af den natur, ledningen muligvis skal igennem.
Her skal der muligvis graves en gasrørledning i jorden. Der er endnu ikke taget stilling til, om projektet skal gennemføres, men sker det, er der behov for grundige undersøgelser af den natur, ledningen muligvis skal igennem.
Flere fabrikker vil nedbringe CO2-udledning
Energinet og Evida har fået en anmodning om at etablere en ny gasrørledning til Lolland/Falster fra gasleverandøren SEAS/NVE og biogasproducenten Nature Energy. Det sker med henblik på en mulig leverance til Nordic Sugars produktion. Sukkerfabrikkerne vil nedbringe sin CO2-udledning og skal finde erstatning for kul og olie, gerne gas og lokalproduceret biogas. Andre industrivirksomheder på Lolland og Falster har også vist interesse for projektet.
Energinet og Evida har fået en anmodning om at etablere en ny gasrørledning til Lolland/Falster fra gasleverandøren SEAS/NVE og biogasproducenten Nature Energy. Det sker med henblik på en mulig leverance til Nordic Sugars produktion. Sukkerfabrikkerne vil nedbringe sin CO2-udledning og skal finde erstatning for kul og olie, gerne gas og lokalproduceret biogas. Andre industrivirksomheder på Lolland og Falster har også vist interesse for projektet.
- Det er vigtigt at understrege, at projektet hverken er endeligt behandlet eller besluttet. For at projektet i givet fald kan blive til noget, skal først Energinets bestyrelse og siden klima-, energi- og forsyningsministeren sige god for det. Men hvis projektet vedtages, vil tidsplanen være presset, fordi rørledningen i så fald skal ligge klar i 2023. Derfor laver vi allerede nu nogle af de forundersøgelser, der skal til, hvis projektet skal gennemføres, siger Jeppe Danø, områdeleder i Energinet Gas TSO og formand for den styregruppe, der undersøger projektet.
Energinet Gas TSO og Evida er begge datterselskaber under Energinet, som er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Forsynings- og Energiministeriet. Energinet Gas TSO driver det overordnede gasnet i Danmark, mens Evida driver gasdistributionsnettet, der går ud til hver enkelt forbruger.
Mulighed for lokal biogasproduktion
Ud over at give mulighed for at industri kan skifte til gas, vil en eventuel gasledning give mulighed for at opbygge lokal biogasproduktion, fordi en rørledning til Sjælland vil gøre det muligt at afsætte grøn gas til andre dele af landet, når der produceres mere end det lokale forbrug.
Endelig er det også muligt, at overskydende strøm fra vindmøller og solceller i fremtidens grønne energisystem potentielt kan laves til brint, grønne gasser mv. og lagres eller sendes rundt i landet. I dag er elnettet på Lolland og Falster udfordret, fordi meget ny vedvarende energi er skudt op, og i perioder med stor produktion får elnettet problemer med at transportere energien væk.
Ud over at give mulighed for at industri kan skifte til gas, vil en eventuel gasledning give mulighed for at opbygge lokal biogasproduktion, fordi en rørledning til Sjælland vil gøre det muligt at afsætte grøn gas til andre dele af landet, når der produceres mere end det lokale forbrug.
Endelig er det også muligt, at overskydende strøm fra vindmøller og solceller i fremtidens grønne energisystem potentielt kan laves til brint, grønne gasser mv. og lagres eller sendes rundt i landet. I dag er elnettet på Lolland og Falster udfordret, fordi meget ny vedvarende energi er skudt op, og i perioder med stor produktion får elnettet problemer med at transportere energien væk.
Ejendomme kan få besøg
700 lodsejere på Sydsjælland, Falster og Lolland får i de her dage brev om, at deres ejendom muligvis kan blive besøgt i forbindelse med biologernes undersøgelser. Undersøgelserne vil dog for det meste foregå fra offentlige veje og stier. Biologerne vil bl.a. se efter, hvilke dyr og planter der er på stedet.
700 lodsejere på Sydsjælland, Falster og Lolland får i de her dage brev om, at deres ejendom muligvis kan blive besøgt i forbindelse med biologernes undersøgelser. Undersøgelserne vil dog for det meste foregå fra offentlige veje og stier. Biologerne vil bl.a. se efter, hvilke dyr og planter der er på stedet.
Hvis projektet vedtages, skal der laves en såkaldt miljøkonsekvensvurdering (VVM). Her vil der være to faser, hvor borgerne kan komme med input og indsende høringssvar. Hvis projektet vedtages, vil alle lodsejere, der kan blive berørt, blive direkte kontaktet.
Malene Hadrup
senior kommunikationsrådgiver
