mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Kl. 10 torsdag den 18. januar 2024 åbner Afkoblingsordningen for en ny pulje. Afkoblingsordningen giver mulighed for at få dækket gebyret for afkobling fra gassystemet for kunder, som skifter gassen ud med en anden varmekilde.

For at få del i afkoblingspuljen skal du som gaskunde opsige din gasforsyning på selvbetjeningssiden Mit Evida, når puljen er åben.

Afkoblingsordningen giver private husholdninger og udlejere mulighed for at få dækket gebyret til Evida for at blive afkoblet gassystemet, hvis man som kunde ønsker at udskifte sit gasfyr med en alternativ energikilde.

Krav til at få del i afkoblingsordningen
Ordningen omfatter private husholdninger og udlejere med udlejningsboliger der, på den pågældende adresse:

  • har et årligt forbrug (i seneste aflæsningsår) på mellem 100m3 og 6.000 m3, og
  • ikke har et eller flere CVR-numre registeret på adressen, der i de seneste tre regnskabsår sammenlagt har modtaget de minimis-støtte, der overstiger 1.500.000 kr. (200.000 EUR).

Læs mere om afkobling fra gassystemet

Sådan gør du

Det er dig selv, der via Mit Evida skal opsige din gasforsyning for at få del i afkoblingspuljen. Din vvs-installatør, fjernvarmeselskab eller andre kan ikke opsige gasforsyningen på dine vegne.

Se vejledning: Sådan opsiger du din gasforsyning på Mit Evida

Hvis du opfylder kriterierne, og der er penge tilbage i puljen, bliver afkoblingen fra gassystemet gratis for dig. Det bliver du informeret om med det samme.

Hvis ikke du opfylder kriterierne, eller hvis puljen er opbrugt, bliver du oplyst om, at der ikke kan opnås fritagelse for betaling af afkobling. Du kan herefter vælge enten at betale Evidas ordinære afkoblingsgebyr eller undlade at opsige aftaleforholdet, det vil sige undlade at gennemføre anmodning om afkobling.

Sådan foregår det, når puljen åbner den 18. januar kl. 10

Selve puljen åbner klokken 10.00.

Tilgår man Mit Evida mellem kl. 08.00 og 10.00, kommer man i et digitalt venteværelse. Venteværelset hjælper til at håndtere et eventuelt pres af mange interesserede ansøgere.

Klokken 10.00 dannes køen, og her tildeles personerne i venteværelset en vilkårlig plads i køen. Pladsen i køen er uafhængig af, hvornår man logger på i venteværelset indtil kl. 10.00.

Personer, der logger på efter kl. 10.00, får en plads bagest i køen.

Hvornår skal jeg opsige min gasforsyning?

Du skal opsige din gasforsyning pr. den dato, du har aftalt med din nye leverandør, at du overgår til en ny varmekilde. Du kan maksimalt opsige til en dato 12 måneder frem i tid.

Gebyrfritagelsen tildeles efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at de, som først indberetter et behov for afkobling, får tildelt gebyrfritagelsen, indtil puljen er tom.

Hyrer du selv en vvs-installatør til at tage din gasmåler ned, er det vigtigt, at du opsiger din gasforsyning inden nedtagningen.
Afkoblingsordningen dækker ikke dine udgifter til nedtagning af gasmåleren, når du selv hyrer en vvs-installatør til opgaven. Resten af afkoblingsarbejdet dækkes af Afkoblingsordningen, hvis du får andel i puljen.

Læs mere om opsigelse og afkoblingsordning, og find svar på dine spørgsmål

Har du opsagt din gasforsyning, mens puljen har været tom?

Hvis du har opsagt din gasforsyning efter den 3. oktober 2023, hvor den seneste afkoblingspulje var opbrugt, og inden den nye pulje åbner, har du ikke mulighed for at søge puljen, og du skal dermed selv betale for din afkobling.

Pressekontakt

Del
BLA01432 2 (1)

Har du et spørgsmål til os?

Kontakt os

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler