mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Evida CO2 og Baker Hughes har indgået en strategisk samarbejdsaftale, underskrevet i april 2025, om at udvikle og muliggøre sikker og effektiv CO2-transport i Danmark - til at understøtte de nationale klimamål.

CO2-fangst og -lagring er udset som nødvendigt værktøj til at reducere den danske CO2-udledning markant. Transport af CO2 fra fangstanlæg til lager er en vital del af værdikæden, og det er Evida CO2’s erklærede mål at bygge rørinfrastruktur til at transportere CO2 sikkert og effektivt.

Samarbejde bygget på erfaring
Gennem samarbejdet, som blev indgået i april 2025, vil selskaberne levere sikre, effektive og skalerbare løsninger til det danske marked for fangst og lagring af CO2, særligt CO2-udledere. Det skal ske ved at udnytte kombinationen af Evida CO2’s kompetencer inden for sikker rørført transport af CO2 med Baker Hughes’ dokumenterede erfaring med udvikling af CO2-procesudstyr til en bred vifte af industrielle anvendelser.

”Baker Hughes er en markedsledende producent af CO2-procesudstyr, som kan bidrage med dyb erfaring og ekspertise til udviklingen af et nyt marked i Danmark. Kombineret med Evida CO2’s kompetencer og de mere end 40 års erfaring med at drive gasnettet sikkert og effektivt, som Evida CO2 står på skuldrene af, er Baker Hughes den ideelle partner for os, og vi ser meget frem til samarbejdet” siger Henrik Jensen, CCO i Evida.

Som en førende global specialist i CO2-procesudstyr indgår Baker Hughes i samarbejdet med Evida CO2 med et klart mål:

“Vi er stolte af at arbejde sammen med Evida og sætte vores brede portefølje af CCUS-løsninger i spil. Vi ser frem til sammen at accelerere implementeringen af en sikker og omkostningseffektiv CO2-transportinfrastruktur til at understøtte Danmarks ambitiøse CO2-reduktionsmål,” siger Alessandro Bresciani, Senior Vice President Climate Technology Solutions hos Baker Hughes.

Rørført CO2-transport nødvendig for fangst og lagring i stor skala  
En omkostningseffektiv kollektiv CO2-transportinfrastruktur er en nøgle til, at CO2-fangst og -lagring kan nå den nødvendige skala til at bidrage til, at Danmark og Europa kan nå sine klimamål i 2030.

”Evida CO2 har som mål at etablere en sikker og pålidelig CO2-rørinfrastruktur, som forbinder udledere med lagerfaciliteter på en omkostningseffektiv måde, så hele værdikæden for CO2-fangst, -transport og -lagring understøttes og flest mulige udledere får adgang til infrastrukturen,” siger Henrik Jensen, CCO i Evida.

Evida CO2 er i gang med forberedelserne til de første mulige rørforbindelser i takt med markedets behov og tidslinjen for det danske CCS-udbud.

Pressekontakt

Del

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler