Gasanalyse: Måling af gaskvalitet og sporstoffer
Her foretages blandt andet analyser af biogas, forgasningsgas og brint i forbindelse med produktion, opgradering samt anvendelse. Analyser af naturgas er akkrediteret.
Testecenteret kan også ud fra sammensætningen bestemme de forbrændingstekniske egenskaber på alle gastyper for eksempel:
- Brændværdi
- Metantal
- Wobbetal
Gasprøven kan udtages af Testcenteret. Det sker typisk i forbindelse med ydelsesmålinger på anlægget. Kunden kan også selv udtage prøven efter Testcenterets anvisninger med udstyr lånt af Testcenteret. I specialtilfælde er der mulighed for at tage udstyr med ud til kundens proces, og Testcenteret kan opstille for eksempel GC udstyr til procesovervågning af gaskvalitet i længere tid.
Det kan vi hjælpe med
- Bestemme brændtekniske egenskaber for eksempel brændværdi, metantal eller wobbetal
- Specialiseret undersøgelse og analyse af grønne gasser
- Afprøvning af biogas, forgasningsgas og brint
- Kontrol og validering af måleudstyr
- Support og rådgivning til forsknings- og udviklingsprojekter
- Rådgivning om grønne gasser i gasnettet
- Analyse af hovedkomponenter og sporstoffer (online eller i laboratoriet)
- In-situ-kontrol af måleudstyr fx kontrol af GC jf. EN 10723