mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Blot få dage efter Vestforbrænding er blevet udvalgt til at deltage i det store nationale udbud af CO2-fangst, er der i dag underskrevet et Letter of Intent med gasdistributøren Evida og GSD. De tre aktører vil skabe en samlet løsning for CO2-fangst, hvor den indfangede CO2 skal lagres i GSDs lager i Stenlille. Parterne kan dermed sikre hele værdikæden i én samlet løsning. Fra fangst til transport og lagring.

Direktør for Vestforbrænding, Steen Neuchs Vedel siger:

-Det er en rigtig glædelig dag, hvor vi demonstrerer, at vi kan rykke hurtigt sammen i så vigtigt et samarbejde for en vigtig sag. Vi står nu sammen om at finde en løsning, der kan håndtere hele værdikæden. Nu vil vi gå i dybden med projektet og derefter præsentere en løsning for offentligheden.

Målet for Vestforbrænding er at transportere den indfangede CO2 via rør til Stenlille på Sjælland, hvor GSD råder over et større lager i undergrunden.

-Det er et enormt spændende projekt, som vi er glade for at være en del af. Det vil være en case, som understøtter vores ambitionen om at vise, hvordan Danmark kan udnytte sin undergrund til at lagre enorme mængder CO2 på en billig og sikker måde, siger Adam Elbæk, direktør for Gas Storage Denmark

Evida har mange erfaringer med store anlægsprojekter og ser frem til at samarbejde om en rørledning fra Vestforbrænding i Glostrup til Stenlille.

-Rørført infrastruktur til transport af fremtidens grønne gasser kan blive en vigtig del af den samlede løsning for CO2 fangst og lagring. Vi ser derfor meget frem til at bidrage med vores viden og erfaring i det fremtidige arbejde, som kan få stor betydning for den grønne omstilling af energisystemet, siger Evidas administrerende direktør Ole Kalør.

Adam Elbæk CEO, Gas Storage Denmark (tv), Steen Neuchs Vedel, CEO Vestforbrænding og Ole Kalør, adm. dir. Evida (th), underskrev dagens aftale.

Pressekontakt

Del

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler