Evida opkøber sidste ejerandel af DGC

Dansk Gasteknisk Center (DGC) blev etableret i en tid med mange interessenter på gasområder. På grund af udviklingen har DGC i dag kun to ejere; Evida som ejer 86,1 procent og Energinet, som ejer 13,9 procent.
Som følge af udviklingen er de to ejere blevet enige om, at Energinet sælger deres ejerandel til Evida med virkning fra den 30. juni 2022, hvorefter DGC vil være et 100% ejet datterselskab i Evida-koncernen.
DGC vil fortsat tilbyde ekstern rådgivning, udvikling, afprøvning, forsøg, måling og undervisning til 3. parter i ind- og udland.
Fakta
- DGC blev etableret i 1988.
- Selskabet ejes i dag af Evida (86,1 %) og Energinet (13,9 %) og vil efter den 30. juni 2022 være et 100% ejet datterselskab i Evida-koncernen.
- DGC samarbejder med gasselskaber, organisationer og -laboratorier i hele verden.
- DGC beskæftiger sig blandt andet med forsknings- og udviklingsprojekter inden for grønne gasser som biogas og brint, PtX, gasanalyser og metan-emissionsmålinger, ligesom selskabet har fokus på samspillet mellem energiformerne.
- DGC har testcentre inden for brint og grønne gasser.
Pressekontakt