mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Evida og Aalborg Portland har indgået aftale om at koble Aalborg Portland på gasnettet. Aalborg Portland ønsker nemlig at starte udfasning af olie, kul og petcoke til fordel for i første omgang naturgas og senere biogas. Når de fossile brændsler bliver erstattet med biogas, kan det give en CO2-reduktion på 800.000 tons pr. år.  

Statens gasdistributionsselskab Evida og landets største energiintensive virksomhed, cementproducenten Aalborg Portland, har aftalt, at selskabet bliver koblet på gasdistributionsnettet, så de kan starte omstillingen og aftage gas fra d. 1. april 2022.

Formålet med tilslutningen til gasnettet er, at Aalborg Portlands forbrug af olie, kul og petcoke på sigt kan blive udfaset. Det skal ses som et første skridt til den grønne omstilling af de energitunge processer i selskabets produktion. En sådan tilkobling til gasnettet vil give en fleksibel brændselsstrategi med øget brug af mere grønne brændsler.

"I Evida arbejder vi for den grønne omstilling. Derfor er jeg meget glad for, at vi kan understøtte Aalborg Portland med at levere markante CO2 reduktioner, når vi kobler virksomheden på gasnettet," siger Evidas chef for Marked- og Forretningsudvikling Peter Kristensen.

Når man skifter fra kul til naturgas som brændsel, kan CO2-aftrykket blive reduceret med 40%, mens en overgang til biogas giver 100 % reduktion. Aalborg Portland lægger op til en overgangsfase fra CO2-tunge brændsler som olie og kul til på sigt biogas. I overgangsfasen frem mod biogas vil de nuværende brændsler i stigende grad blive erstattet med naturgas og biogas.

"Tilkoblingen til gasnettet gør det også muligt, at Aalborg Portland over tid kan erstatte naturgas med biogas, så det energimæssige CO2-aftryk bliver nul," udtaler Peter Kristensen.

Etableringen af en gasforsyning med kapacitet til, at Aalborg Portland kan udfase brugen af nuværende fossile brændsler, kræver, at der etabeleres ny gasinfrastruktur. Dette gælder både på fabriksgrunden med en stikledning, der kan forsyne fabrikkens cementovne, men også etablering af en såkaldt fordelingsledning fra det nuværende gasnet og frem til fabrikken.

Det planlægges, at den nye gasinfrastruktur bliver idriftsat den 1. april 2022, hvorefter Aalborg Portland vil starte en gradvis overgang til gas.

Pressekontakt

Del
BLA01432 2 (1)

Har du et spørgsmål til os?

Kontakt os

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler