Evida rykker flere aktiviteter til Stenlille

Som led i udflytningen af statslige arbejdspladser har Evida flyttet en del af sine aktiviteter til Stenlille. Det indebærer blandt andet, at 60 medarbejdere har skiftet arbejdsplads, så Evida bliver i alt 105 medarbejdere på lokationen i Stenlille, som deles med Energinet og Gaslageret. Det blev i dag markeret med en reception, hvor blandt andre Sorø Kommunes borgmester Gert Jørgensen deltog.
Som et led i udflytningen af statslige arbejdspladser arbejder Evida på at samle alle aktiviteter på hovedsædet i Viborg samt driftscentrene i Middelfart og Stenlille. Flytningen til Stenlille indebærer, at 60 medarbejdere har fået ny arbejdsplads på lokationen. Fremadrettet vil der derfor arbejde 105 medarbejdere i Stenlille ud af koncernens 430 ansatte.
Det blev i dag markeret med en reception for organisationens medarbejdere med deltagelse af blandt andre Sorø Kommunes borgmester Gert Jørgensen. Her bød borgmesteren Evidas medarbejdere velkomne til kommunen.
"Vi glæder os over at byde Evidas medarbejdere velkomne i Stenlille. Jeg håber, at medarbejderne hen ad vejen får øjnene op for de mange muligheder, der er i lokalsamfundet og i Sorø Kommune og får lyst til at tage del i det hele. Og hvem ved, måske endda får lyst til flytte hertil? I Sorø Kommune hjælper vi hellere end gerne med at formidle kontakterne, når de nye medarbejdere er landet og gerne vil høre mere," sagde Sorø Kommunes borgmester Gert Jørgensen.
En spændende rejse mod ét samlet selskab
Samlingen af aktiviteterne betyder, at Evida for alvor kan se fremad som ét samlet selskab. Det har både betydning for organisationens kulturer og arbejdsgange, som med tiden vil kunne medvirke til at reducere Evidas omkostninger og gøre det lettere at være gaskunde. Evidas administrerende direktør Ole Kalør glæder sig over samlingen til ét selskab.
”Evida og vores dygtige medarbejdere har gennem længere tid været på vej mod ét samlet statsligt selskab med ansvar for sikker og stabil distribution af gas til produktion, transport og opvarmning i hele landet. Det er en spændende rejse, vi er på, og jeg glæder mig over, at vi i dag kunne byde velkommen på vores domicil i Stenlille,” siger Evidas administrerende direktør Ole Kalør.
Fakta om Evida
Evida er det nye statslige distributionsselskab, som distribuerer gas til 400.000 danske gasforbrugere og står for drift og vedligehold af det så godt som landsdækkende gasdistributionsnet. Selskabet er et resultat af sammenlægningen af HMN GasNet og Dansk Gas Distribution, som fandt sted 1. oktober 2019. Evida har i alt 430 medarbejdere.
Pressekontakt