mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Søndag morgen den 27. juni afbrænder statens gasdistributør, Evida, gas på Hobrovej 224 i det nordvestlige Randers. Afbrændingen forventes at vare ca. 20 minutter og vil finde sted mellem kl. 8 og 9.

Afbrændingen, som brandvæsenet og politiet er orienteret om, er nødvendig, fordi Evida skal lave planlagt vedligeholdelsesarbejde på en gasledning.

”Gasledningen skal tømmes – og dette gøres ved at afbrænde gassen. Afbrænding er den mest hensigtsmæssige måde at tømme rørene på, både med hensyn til klima og økonomi”, forklarer driftsdirektør Søren Hylleberg Sørensen.

Evida adviserer på forhånd beboere og virksomheder i området om afbrændingen.

”Der er tale om en kontrolleret afbrænding, hvor alt er planlagt ned til sidste detalje, hvorfor forbipasserende ikke skal kontakte politi og brandvæsen. Vi har tidligere foretaget tilsvarende afbrændinger, og i alle tilfælde er det hele gået efter planen og som forventet”, siger Søren Hylleberg Sørensen.

Gassen brændes af fra en 12 meter høj mast, også kaldet en flare, og vil stå som en høj flamme. Afbrændingen vil desuden udsende støj på ca. 80-90 dB svarende til en trafikeret vej.

Fakta

  • Metoden med at afbrænde gassen kaldes flaring.
  • Flaring benyttes, når en gasledning skal tømmes for gas i forbindelse med arbejde på gasledningen.
  • Evida flarer gas i gennemsnit 1-2 gange om året.

Om Evida
Evida er det statslige gasdistributionsselskab, som distribuerer gas til 400.000 danske gasforbrugere og står for drift og vedligehold af det så godt som landsdækkende gasdistributionsnet. Selskabet er et resultat af sammenlægningen af HMN GasNet og Dansk Gasdistribution, som fandt sted d. 1. oktober 2019.

Malene Hadrup

senior kommunikationsrådgiver

Del

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler