mail telefon tilmelding
Gå til indhold

OL Bioenergy ved Langå udvider anlægget og sender nu mere grøn gas ud i det østjyske gasnet til både det lokale kraftvarmeværk samt Leca-værket i Hinge. Det sker efter, at Evida har koblet biogasanlægget til gasnettet.

Når OL Bioenergys biogasanlæg er oppe på fuld drift, kan det levere omkring 5 mio. m3 gas om året, hvilket svarer til det årlige forbrug i ca. 3.000 parcelhuse. OL Bioenergy har hidtil leveret grøn gas til Laurbjerg Kraftvarmeværk, men med udvidelsen af anlægget bliver det nu muligt også at levere grøn gas til det nærliggende Leca-værk. Det betyder, at Leca-værket kan køre på 100 procent grøn gas, når biogasanlægget kører på fuld kraft. Fra uge 46 vil Evida desuden udføre en yderligere tilslutning, så den grønne gas fra biogasanlægget også sendes ud i det regionale gasnet.

”I Evida arbejder vi målrettet på at udnytte Danmarks store potentiale for grøn gas, og ved at tilslutte OL Bioenergys anlæg til gasnettet bidrager vi til, at både private forbrugere og virksomheder i nærområdet kan få gavn af det,” udtaler Søren Hylleberg Sørensen, driftsdirektør i Evida.

OL Bioenergy er et af mange biogasanlæg, der leverer grøn gas til de danske forbrugere og virksomheder via gasnettet. Evida er ansvarlig for en sikker og stabil distribution af gassen, og ved udgangen af 2020 vil der være 50 biogasanlæg tilsluttet gasnettet rundt om i Danmark, hvoraf det ene er placeret ved Langå.

Andelen af grøn gas i det danske gasnet er nu på ca. 18,2 procent af det samlede gasforbrug.

Pressekontakt

Del
BLA01432 2 (1)

Har du et spørgsmål til os?

Kontakt os

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler