mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Det statslige gasdistributionsselskab, Evida, udsender i dag en spørgeskemaundersøgelse til omkring 250.000 danskere med gasfyr. Undersøgelsen, som gennemføres i samarbejde med Energistyrelsen, skal give endnu mere viden om, hvad der får danskerne til at skifte opvarmningskilde i deres husstande. Den viden skal være med til at sikre realiseringen af den politiske målsætning om at udskifte opvarmningen i flere hundredetusinde husstande fra gas til fjernvarme eller varmepumper inden 2030. 

Regeringen og partierne bag klimaaftalen har indgået aftale om udskiftning af ca. 120.000-170.000 gasfyr i 2030. Som en del af aftalen er der etableret en række støtteordninger, der skal gøre det lettere og billigere for danskerne at skifte deres gasfyr ud med en varmepumpe eller fjernvarme. 

Med henblik på at sikre en effektiv udnyttelse af støtteordningerne igangsætter Evida i dag en adfærdsanalyse, som skal bidrage med mere viden om, hvad der skal til for, at danskerne vælger at udskifte deres gasfyr. 

"Det er ikke nødvendigvis husstandens varmekilde, der står øverst på vores kunders dagsorden i dagligdagen. Derfor igangsætter vi i dag en adfærdsanalyse, som skal give os mere viden om, hvad der skal til for, at vores kunder griber de nye muligheder og udskifter deres naturgasfyr til gavn for en grønnere opvarmning i de danske hjem," siger Peter Kristensen, chef for Marked og Forretningsudvikling i Evida. 

Adfærdsanalysen består af et spørgeskema, der udsendes til ca. 250.000 af Evidas kunder. Kunderne vil bl.a. blive spurgt, hvad de tror, der skal til for, at flere skifter fra gas til varmepumpe eller fjernvarme.

Det er forventningen, at de tiltag, der i klimaaftalen er besluttet til udfasning af olie- og gasfyr, vil reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030.

Om Evida

Evida er statens gasdistributør og har ansvaret for at distribuere gas til 400.000 danske gasforbrugere og står for drift og vedligehold af det så godt som landsdækkende gasdistributionsnet. Selskabet er et resultat af sammenlægningen af HMN GasNet og Dansk Gas Distribution, som fandt sted 1. oktober 2019.

Pressekontakt

Del

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler