Opstartsdatoen er vigtig, når du anmelder
Om du anmelder en nedtagning, en opsætning eller en ændring af en gasinstallation, så er den dato, du opgiver som opstartsdato vigtig, når du anmelder. Ikke mindst for din kunde. Opstartsdatoen er den dag, bordet fanger, så at sige.
Når du anmelder en ændring eller en nedtagning af en gasinstallation er opstartsdatoen vigtig ikke mindst af sikkerhedsmæssige grunde. Der skal være styr på, hvad der sidder af apparater derude, hvis uheldet skulle ske.
Når du sætter et gasfyr op hos en ny gaskunde, er opstartsdatoen den dato, hvor der afregnes fra. Så det skal også gerne være den rigtige dato.
Vær opmærksom på, at du kan ændre på en opstartsdato, du har anmeldt, som ligger frem i tid. Det gør du ved at kontakte Sikkerhedsstyrelsen. Du kan ikke ændre en opstartsdato på bagkant, så når datoen for opstart er nået, er anmeldelsen lukket for ændringer.
Anmeldelser sker, som du ved, på virk.dk. Vi har samlet 6 andre huskere til dig, når du anmelder. Dem kan du læse her
Nyhedsbrev
Vil du have flere nyheder fra Evida? Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du modtage andre nyheder målrettet din virksomhed om fx udlevering af målere, opsætning og indregulering af kedler, effektive installationsmetoder for gaskedler, åbningstider på lager, administrative tips og tricks, nye produkter, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Tilmeld dig her