mail telefon tilmelding Gå til indhold

Hvis du skifter varmekilde

Afkoblingsordning

Afkobling af din gasledning

Hvis du vælger at skifte gassen ud med en anden varmekilde, skal din gasledning afkobles.

Vær opmærksom på, at din opsigelse er bindende for både dig og Evida og ikke kan fortrydes.

Bemærk

  • Afkobling og nedtagning af måler medfører et gebyr, med mindre du får del i afkoblingsordningen. Læs mere om gebyret her
  • Bruger du i dag gas til for eksempel madlavning, og ønsker du at fortsætte med det, kan du beholde din gasledning og dit målerskab, selv om du skifter til anden varmekilde. Hvis dette er tilfældet, skal du kontakte os, så vi kan justere dit forventede forbrug.

Læs alt om afkobling og få svar på dine spørgsmål her:

Alt om opsigelse og afkobling

Afkoblingsordning

Statens afkoblingsordning dækker omkostningerne til afkobling af gasledninger til rumopvarmning i privat beboelse.

Afkoblingsordningen gælder kun for opsigelser, som Evida modtager, når der er en pulje åben, og der er penge tilbage i puljen. Hvis du da opfylder kravene, bliver afkoblingen af din gasledning gratis for dig.

Opfylder du ikke kriterierne, eller er puljen tom, kan du fortsat opsige din gasforsyning mod betaling. Se prisen på en afkobling her

Læs mere om kriterier for Afkoblingsordningen, og hvordan du opsiger din gasforsyning her:

Læs mere om Afkoblingsordningen

 

Sådan opsiger du din gasforsyning på Mit Evida

Ændring af dato for ny varmekilde

Har du allerede opsagt din gasforsyning, men ønsker at ændre datoen for, hvornår du skifter varmekilde? Så kan du sende dit ønske til Evida.

Vi bruger datoen, for hvornår du skifter varmekilde, til at planlægge afkobling af din gasledning og din slutopgørelse som gaskunde.

Skift dato

Hvis gasmåleren og gasskabet sidder i vejen

...og du ikke kan vente på Evida

Når du har opsagt din gasmåler på Mit Evida, må du gerne for egen regning og på eget ansvar få en autoriseret vvs-installatør til at nedtage gasmåler og gasskab, hvis det sidder i vejen for din nye varmeinstallation, og du ikke kan vente på, at Evida kommer og tager gasmåleren ned.

  • Du skal opsige din gasforsyning, FØR du får vvs'eren til at tage gasmåleren ned
  • Dine udgifter til nedtagning af gasmåler og målerskab dækkes ikke af Afkoblingspuljen eller Evida
  • Det er kun en autoriseret vvs-installatør, som må udføre arbejdet
  • Du skal sikre dig, at vvs-installatøren indberetter en aflæsning af din gasmåler på dagen for nedtagningen og indleverer den fysiske gasmåler til Evida inden for en uge.

Vi skal bruge aflæsning og måler til at opgøre dit gasforbrug og lave din slutopgørelse. 

Læs mere om reglerne her.

Hvad omfatter en afkobling?

Trin for trin

Sådan foregår en afkobling

  1. Slutaflæsning: Den hurtigste måde at blive afsluttet som gaskunde hos Evida er, hvis du selv indberetter en slutaflæsning af din gasmåler på Mit Evida.
    VIGTIGT! Indberet først aflæsningen på din indmeldte “Dato for overgang til ny varmekilde”. Dokumenter din aflæsning med et billede af måleren, hvor man kan se målernummer og målerstand.
    Modtager vi ikke en aflæsning, sender vi dig en besked. Hvis du ikke ønsker at slutaflæse din måler, kan du kontakte Evida med henblik på at få en gastekniker ud for at foretage slutaflæsningen. Bemærk, at der kan være behandlingstid på op til indeværende måned + en måned, før aflæsningen kan foretages. I denne periode vil du fortsat være gaskunde.
  2. Besked til din gasleverandør: Når du har indberettet din slutaflæsning, giver Evida besked til din gasleverandør om, at du har valgt at stoppe som gaskunde. Du skal derfor ikke selv tage kontakt til din gasleverandør.
  3. Slutopgørelse: Når Evida har godkendt din indberettede slutaflæsning dannes slutopgørelsen af dit gasforbrug. På slutopgørelsen vil det blive modregnet, hvis du har indbetalt for meget på dine acontorater. Når du er slutafregnet, er du ikke længere gaskunde hos Evida.
  4. Gasledning og måler afkobles: Din gasledning og din måler afkobler Evida rent fysisk, efter du er skiftet til en anden varmekilde. Dette har ingen betydning for, hvornår din slutopgørelse laves. Evida planlægger tidspunktet ift. andre afkoblinger i området. Evida er dog forpligtet til at komme inden for 18 måneder fra overgangsdatoen til ny varmekilde.

Sådan foregår afkoblingen af gasledningen

  • Evida graver op, hvor stikledningen er tilkoblet gadeledningen uden for skel i offentligt areal. Herefter afbrydes stikledningen fra gadeledningen.
    Fliser/asfalt ude ved gadeledningen reetableres.
  • Evida fjerner måleren og skabet der står ved dit hus (dog ikke skabe indbygget i muren), og fjerner det synlige opføringsrør ved dit hus lige under jordoverfladen.
  • Vær opmærksom på, at Evida ikke reetablerer din ejendom eller haveareal, som f.eks manglende fliser/asfalt under måleren. Stikledningen mellem gadeledningen og opføringsrøret fjernes normalt ikke.


Hvis datoen for dit skift af varmekilde ændrer sig

Giv Evida besked 

Bemærk, at vi har brug for skriftlig dokumentation fra din leverandør, hvis din nye varmekilde er forsinket.

Hvis gasmåleren sidder i vejen for din nye varmeinstallation

Du må gerne for egen regning og på eget ansvar få en autoriseret vvs-installatør til at nedtage gasmåler og målerskab, hvis det sidder i vejen for din nye varmeinstallation.

  • Du skal opsige din gasforsyning, før du får vvs'eren til at tage gasmåleren ned
  • Dine udgifter til nedtagning af gasmåler og målerskab dækkes dermed ikke af Afkoblingspuljen eller Evida
  • Det er kun en autoriseret vvs-installatør, som må udføre arbejdet
  • Du skal sikre dig, at vvs-installatøren indberetter en aflæsning af din gasmåler på dagen for nedtagningen og indleverer den fysiske gasmåler til Evida inden for en uge.

Vi skal bruge aflæsning og måler til at opgøre dit gasforbrug og lave din slutopgørelse.

Din sikkerhed er vigtig
Husk, at det kun er en autoriseret vvs-installatør, som må arbejde på og fjerne dit gasfyr.
Vær opmærksom på, at indtil din gasledning er frakoblet rent fysisk, ligger der en gasfyldt ledning på din grund. Du skal derfor være opmærksom, hvis du skal lave grave- eller anlægsarbejde i nærheden af gasledningen.

Få en tegning over, hvor gasledningen ligger på din grund:

Find gasledningen

Hvordan kan jeg opsige min gasforsyning uden digital underskrift?

Er du fritaget for digital post, kan du i stedet få tilsendt en formular til opsigelse af din gasforsyning.  
Når du kontakter Evida, undersøger vi, om der er ledige midler i Afkoblingspuljen. Er det tilfældet, reserverer vi midler i puljen til dig. Vi sender dig en opsigelsesformular, som du skal udfylde, underskrive og returnere til os inden for 30 dage.

Du kan også få en pårørende til at lave opsigelsen for dig gennem MitEvida. Dette kræver, at du udfylder en fuldmagt. Læs mere her.

Kontakt Evida på tlf. 77 89 90 00 eller via dette link.

Dit postnummer

Her kan du ændre det postnummer, du har indtastet. Vi bruger postnummeret til at vise dig den information, som er relevant for det område, postnummeret ligger i.

Det valgte postnummer ligger uden for Evidas serviceområde
Dit postnummer

Til top

Dit postnummer

Her kan du ændre det postnummer, du har indtastet. Vi bruger postnummeret til at vise dig den information, som er relevant for det område, postnummeret ligger i.

Det valgte postnummer ligger uden for Evidas serviceområde
Dit postnummer

Indtast postnummer

Indtast postnummeret for den adresse, dit besøg drejer sig om.

Vi bruger postnummeret til at vise dig den information, som er relevant for det område, adressen ligger i.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnummer for det område, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

BLA01432 2 (1)

Har du et spørgsmål til os?

Kontakt os

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler