mail telefon tilmelding
Gå til indhold

Grøn energi - og ikke mindst en problemløs og effektiv distribution af den – står højt på industriens dagsorden. Gassystemet kan med sin vidtforgrenede infrastruktur og stigende andel af tilgængelig biogas levere på den efterspørgsel.

I en ny rapport sætter Evida fokus på gassens rolle i industrien. Hvor gør gassen gavn? Og hvordan ser virksomhederne selv på deres energikilder i årene fremover?

For industrivirksomheder i den tunge vægtklasse kan gassen – naturgas og ikke mindst biogas – være et af de oplagte valg i jagten på CO2-reduktioner. Klimapartnerskabet for energitung industri peger i sin afrapportering fra marts på, at biogas kan bidrage med 20 % CO2-reduktion i sektoren frem mod 2030.

Af 17 af Danmarks mest energiintensive virksomheder, som oplistes af partnerskabet, er de 13 allerede tilkoblet gasnettet.

Industrien vil i de kommende år udgøre en stadig større del af gasforbruget i takt med, at private boligejere omstiller til fjernvarme og varmepumper og i takt med, at kraftvarmesektoren ligeledes sænker gasforbruget til fordel for blandt andet el.

Gasmarkedet ændrer sig med andre ord – og gassystemet følger med:

”I Evida har vi fokus på at berede vejen og arbejde aktivt for, at den grønne energi kan flyde frit, problemløst og effektivt til gavn for forbrugere og samfund,” siger Søren Hylleberg Sørensen, driftsdirektør i Evida.

Det kræver nye tekniske løsninger og entreprenørskab, men det kræver i høj grad også digitale løsninger.

”Den grønne omstilling af gasnettet er også en digital omstilling. I Evida kommer det blandt andet til udtryk ved, at vi med 50 biogasanlæg koblet på gasnettet har fået en større og mere kompleks opgave i at overvåge gassystemet, gasflowet og gaskvaliteten, så vi sikrer forsyningssikkerheden og afregner forbrugerne korrekt,” udtaler Søren Hylleberg Sørensen.

Rapporten ”Et gassystem i forandring” er udgivet af Evida i december 2020.

Læs rapporten her

Malene Hadrup

senior kommunikationsrådgiver

Del

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 62 25 91 14.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler