mail telefon tilmelding
Regeringen har besluttet at bygge en gasledning til Lolland-Falster og dermed sikre gas som erstatning for kul og olie til nogle af øernes store, energiforbrugende arbejdspladser. Læs mere her.
 
Klik på kortet for at zoome ind og se, hvor Energinet og Evida undersøger landskaber og vandløb.
 

Første høring om projektet

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen har gennemført en 4 uger lang høring om projektet med frist for høringssvar den 6. april 2021. Høringen er starten på processen for udarbejdelse af en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de mulige påvirkninger, som projektet kan medføre samt borgernes muligheder for at komme med input til indholdet af miljøkonsekvensrapporten.

Læs idéoplæg

Baggrund for projektet

Gasleverandøren Andel (tidligere SEAS/NVE) og biogasproducenten Nature Energy har kontaktet Energinet, fordi Nordic Sugar, som har sukkerfabrikker på Lolland og Falster, skal reducere CO2-udledningen fra sin sukkerproduktion og vil skifte kul og olie ud med gas, gerne lokalproduceret biogas. Det er baggrunden for, at Nature Energy undersøger muligheden for at etablere to lokale biogasanlæg, som vil kunne producere gas, der svarer til 2/3 dele af sukkerfabrikkernes årlige gasforbrug.
Biogassen fra de to anlæg vil blive produceret af gylle fra lokale husdyrhold, dybstrøelse o.a. og restprodukter fra sukkerproduktionen samt lokalt madaffald.
 
I de fire måneder om året, hvor Nordic Sugar producerer, vil gasforsyningen blive suppleret med gas via ledningsnettet fra Sjælland, og i de cirka otte måneder om året, hvor sukkerfabrikkerne ikke producerer, og derfor ikke har brug for den klimavenlige gas, vil den overskydende gas blive transporteret til forbrugerne på Sjælland.
Der vil ligeledes hele året være mulighed for, at andre industrier på Lolland og Falster vil kunne få glæde af at kunne aftage gassen, og flere virksomheder har allerede vist interesse.
Ved at udvide gasnettet til Lolland og Falster vil det være muligt at etablere yderlige biogasproduktion, fordi en rørledning til Sjælland gør det muligt at sende grøn gas til andre dele af landet, når der produceres mere end det lokale forbrug.
 
Endelig er det også muligt, at overskydende strøm fra vindmøller og solceller i fremtidens grønne energisystem kan laves til brint og grønne gasser og via rørnettet lagres eller sendes rundt i landet.
 
Projektets miljøpåvirkninger
Projektet er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Det betyder, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (VVM), som offentligheden bliver inddraget i, og der skal være udstedt en VVM-tilladelse til projektet, inden anlægsfasen må sættes i gang. Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, fordi Energinet og Evida er statslige virksomheder.
Miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive det konkrete projekt og de eksisterende omgivelser, som gasledningen placeres i, så de påvirkninger projektet kan medføre på miljøet i både anlægs- og driftsfaserne bliver beskrevet, analyseret og vurderet. I anlægsfasen kan det for eksempel være miljøpåvirkninger som støj eller påvirkning som følge af krydsning af diger og vandløb og i driftsfasen kan det være den visuelle påvirkning fra måle- og regulatorstationer.
 
Borgerinddragelse
Udover at vurdere et projekts påvirkning af miljøet er formålet med en miljøkonsekvensvurdering at inddrage andre myndigheder, interessenter og offentligheden i miljøvurderingsprocessen. 

Borgerinddragelsen er væsentlig, fordi et anlægsprojekt af den type berører de mennesker, der bor i området, og fordi de lokale borgere ofte har en viden om lokale forhold eller gode ideer til fx udformningen af en bygning, som er vigtig for at inddrage i miljøkonsekvensvurderingen.

I miljøvurderingsprocessen indgår der to offentlighedsperioder. I den første præsenteres borgerne for projektet, dets linjeføring og de mulige miljøpåvirkninger, og borgerne inviteres til at komme med bemærkninger og synspunkter til fx placering af linjeføringen og hvilke miljøpåvirkninger, der skal undersøges. I den anden offentlighedsperiode får borgerne mulighed for at læse og kommentere på Energinet og Evidas miljøkonsekvensvurdering og myndighedens udkast til tilladelse til projektet. På baggrund af bemærkninger i denne fase træffer myndigheden beslutning om udstedelse af VVM-tilladelse til projektet eller ej.

Fakta om den mulige gasrørledning
  • Op til 115 kilometer gasledning
    • 30-35 kilometer på Sjælland
    • 25-30 kilometer på Falster
    • 50 kilometer på Lolland
  • 4 og 2 kilometer under henholdsvis Storstrømmen og Guldborg Sund

Projektet vil gå igennem Næstved, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner.
Gasnettet forventes koblet til det sjællandske gasnet i Everdrup ved Næstved.
Rørføringen går så vidt muligt uden om byerne – den endelige rørføring fastlægges først i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.
Hen over land graves gasledningen lige som det øvrige gastransmissionsnet min. 1 meter ned i jorden, således at fx landmænd kan dyrke markerne som før, dog med det forbehold, at der ikke må rejses skov eller planter med dybe rødder. 

Overordnet tidsplan

  • Vinter 2020/2021 – endelig stillingtagen til om projektet skal gennemføres
  • 2020-2021 – miljøvurderinger, lokalplaner hhv. landplansperspektiv
  • 2022-2023 – arkæologiske undersøgelser
  • 2022-2023 – naboretlige forhold 2023-2024 – anlægsfase og ibrugtagning.

Kontakt
Lars Bennedsen
Projektleder
Mail: xlabe@energinet.dk
Tlf.: 9137 7488

Læs vores folder med svar på spørgsmål om gasledningen og anlægsarbejdet.

Spørgsmål & svar om gasledningen

Hvad vil projektet Grøn Gas Lolland-Falster bestå af?

Projektet medfører, at der graves en gasledning ned mellem Everdrup nær Tappernøje på Sydsjælland og Nakskov på Lolland. Gasledningen kommer til at løbe gennem Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner. Der er i dag ikke gasnet på hverken Lolland eller Falster.

Gasledningen vil være ca. 115 km lang fordelt på:
• 30-35 kilometer på Sjælland
• 25-30 kilometer på Falster
• 50 kilometer på Lolland
• 4 og 2 kilometer under henholdsvis Storstrømmen og Guldborg Sund.

Desuden skal der opføres 7 måler- og regulatorstationer (M/R-stationer) og 3 linjeventilstationer (L/V-stationer) langs gasledningen. Stationerne har forskellige funktioner, som fx at det er muligt at lukke for gassen på en strækning, mens der kobles nye brugere på ledningen og fx at sende gas fra de kommende biogasanlæg ind i ledningen.

Hvem har besluttet, at gasledningen skal anlægges?

Regeringen har indstillet, at projektet skal gennemføres, hvilket sker i et samarbejde mellem Energinet og Evida, som hver har et selvstændigt ansvar for hhv.transmissions- og distributionsnettet.
Flere myndigheder skal godkende det konkrete anlægsprojekt. For eksempel skal der laves en miljøkonsekvensvurdering, så Miljøstyrelsen og Energistyrelsen kan tage stilling til, om der kan gives tilladelse til placering af gasledningen og de tilhørende stationer, og om der er taget
de nødvendige miljømæssige hensyn til lodsejere, naboer, natur, miljø m.v.

Ny produktion af biogas
Ligesom resten af energisystemet bliver det danske gassystem også grønnere. Grøn Gas Lolland-Falster-projektet giver mulighed for, at der fra start i 2024 kan etableres biogasproduktion på Lolland og Falster, som vil kunne dække 50 procent af det lokale gasforbrug. Det øgede forbrug skyldes, at sukkerfabrikkerne på Lolland og Falster samt andre virksomheder ønsker at udskifte fx kul og olie med gas fra gasnettet.

Biogasproducenten Nature Energy har planer om at opføre to biogasanlæg på Lolland og Falster. Til sammenligning er andelen af grøn gas i det danske gasnet 20% ved udgangen af 2020 – resten er fossil naturgas. I 2024 ventes andelen af grøn gas i det samlede danske gasnet at være steget til 34%. På sigt skal den fossile naturgas helt udfases og erstattes af grøn gas eller andre energiformer.

Hvorfor anlægges en ny gasledning?

Gasleverandøren Andel og biogasproducenten Nature Energy har henvendt sig til Energinet og Evida og spurgt om muligheden for en gasledning. Forslaget udspringer af, at Nordic Sugar vil nedbringe CO2-udledningen og øvrige miljøpåvirkninger fra sukkerfabrikkerne på Lolland og Falster. Efterfølgende er det politisk besluttet at gennemføre projektet.

Sukkerfabrikkerne er blandt Danmarks 10 mest energiforbrugende virksomheder og ønsker at erstatte kul og olie med gas, gerne til lokalproduceret biogas.
Naturgas udleder 40% mindre CO2 end kul, mens biogas er CO2-neutralt. Andre industrivirksomheder på Lolland og Falster har også vist interesse for muligheden for at skifte til gas.

På gasnettet kan der kobles biogasanlæg. Biogasproducenten Nature Energy har planer om at etablere to biogasanlæg på Lolland og Falster, som vil kunne producere gas, der svarer til 2/3 af sukkerfabrikkernes årlige gasforbrug. Biogassen fra de to anlæg vil blive produceret af gylle fra lokale husdyrhold, dybstrøelse, restprodukter fra sukkerproduktionen samt lokalt madaffald.

Hvad er fordelene ved gasledningen?

  • Nordic Sugar og andre industrivirksomheder på Lolland og Falster kanudskifte kul og olie med gas, gerne lokalproduceret biogas, og dermed nedbringe deres CO2-udledning.

  • Gasledningen gør det muligt at opbygge en biogasproduktion på Lolland og Falster. Da gasledningen forbindes med gasnettet på Sjælland, bliver det
    muligt at komme af med den gas, som ikke kan bruges lokalt. Biogas ventes at blive en vigtig brik i fremtidens grønne energisystem. Uden en forbindelse til det øvrige gasnet vil det være meget svært for nye biogasanlæg at afsætte deres biogasmængder.

  • Overskydende strøm fra vindmøller og solceller kan potentielt i fremtidens grønne energisystem laves til brint, grønne gasser mv. og dermed lagres eller sendes rundt i landet i gasnettet. Allerede i dag er elnettet på Lolland og Falster udfordret, fordi meget ny vedvarende elproduktion er skudt op. Der er perioder med større produktion end det lokale forbrug, og når det fx blæser meget samtidig med at solen skinner, har elnettet problemer med at transportere vindenergien væk.

Hvad vil gasledningen koste?

Energinet og Evidas beregninger viser, at det vil koste 900 mio. kroner at anlægge gasledningen.

Hvordan bliver offentligheden inddraget?

Offentligheden, dvs. alle der er interesseret i projektet, inddrages via offentlig høring. Hvis man samtidig kan blive berørt som lodsejer, bliver man kontaktet via et brev fra Miljøstyrelsen. Det sker første gang i 1. offentlighedsfase, ”idéfasen”, af den miljøkonsekvensvurdering, som skal udarbejdes for projektet. I denne fase kan alle interesserede komme med idéer og forslag til fx linjeføringen eller gøre opmærksom på særlige lokale forhold, der bør undersøges eller tages hensyn til. Høringen varer fire uger.

Efter idefasen beslutter Miljøstyrelsen og Energistyrelsen hvilke emner, der skal behandles i miljøkonsekvensrapporten. Disse emner fastsættes på baggrund af reglerne i miljøvurderingsloven og de høringssvar, der er modtaget. Når miljøkonsekvensrapporten er færdig, vil offentligheden og alle berørte parter blive inddraget i den 2. offentlighedsfase. Det er en høringsperiode på mindst 8 uger, hvor alle kan kommentere på miljøkonsekvensrapporten samt Miljøstyrelsens udkast til VVM-tilladelse (§25).

Efter denne høring tager Miljøstyrelsen og Energistyrelsen stilling til, om der kan gives tilladelse til projektet, og hvilke vilkår tilladelsen kan gives på. Der er 4 ugers klagefrist fra tilladelsen til er givet.

Hvor kommer gasledningen til at ligge?

Energinet og Evida har fremlagt et forslag til en forventet linjeføring for gasledningen. Det er et oplæg til idéfasen. Efterhånden som der kommer input fra lodsejere, kommuner m.v., samt i takt med at der indsamles flere informationer om lokale forhold, kan forslaget til linjeføring blive justeret og ændret inden for undersøgelseskorridoren.

Et endeligt forslag til linjeføring vil blive lagt frem i 2. offentlighedsfase, som forventes at finde sted i 4.kvartal 2021. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, der er myndigheder på området, indkalder til 2. offentlighedsfase ved at offentliggøre det på deres hjemmeside. Alle berørte lodsejere vil få brev via e-Boks om høringen, ligesom Energinet og Evida vil invitere til dialog og informere i lokale ugeaviser.

Hvordan kommer anlægsarbejdet til at foregå?

Det meste af anlægsarbejdet vil foregå på marker og i det åbne land. Enkelte steder vil gasledningen komme nær byer eller landsbyer.

Anlægsarbejdet forventes at ske i 2023- 2024.

Anlægsarbejdet medfører, at der bliver gravet en rende, som de sammensvejsede gasrør lægges ned i. Gasrørene er 10 tommer (ca. 25 cm) i diameter og svejses sammen på stedet. Der vil være mindst 1 meters jorddækning over gasledningen. Det forventes, at der anlægges op til 700 meter gasrør om ugen, men fremdriften afhænger af lokale forhold, fx dræn, bundforhold, krydsning af åer, veje, og nogle steder vil arbejdet derfor tage længere tid.

Når gasledningen er gravet ned, retablerer Energinet og Evida arealet, og grubber eller harver efter nærmere aftale med lodsejer. Der opsættes markeringspæle, typisk i skel og ved krydsning under bl.a. veje, jernbaner og vandløb så gasledningens forløb kan følges i landskabet.

Langs gasledningen skal der bygges 7 måler- og reguleringsstationer samt 3 linjeventilstationer, som hver især vil have en arealstørrelse på mellem 1500 - 2800m2. Ved disse arealer vil der også være arbejdspladser i anlægsperioden. På tværs af Storstrømmen og Guldborg Sund placeres gasledningen under
havbunden så fx Natura 2000-områderne påvirkes mindst muligt.

Hvor meget får lodsejerne i erstatning?

Retten til at anlægge gasledning, stationer m.m., opnås ved ekspropriation. Ved ekspropriation gives fuld erstatning for den ret, der eksproprieres til.

Det er en uafhængig ekspropriationskommission, der fastsætter erstatningen. Energinet og Evida kan derfor ikke på forhånd vide, hvor meget den enkelte lodsejer tilbydes i erstatning. Hvis lodsejer er uenig i den tilbudte erstatning, kan erstatningens størrelse ankes til en taksationskommission.

Der foregår et lovarbejde vedrørende en generel opdatering af Naturgasforsyningsloven, som vil få betydning for fremgangsmåden ved ekspropriation, herunder hvilke regler og hvilken metode, der i fremtiden skal gælde for ekspropriation til gasanlæg. Lovarbejdet forventes færdig i sommeren 2021.

Er der erstatning for strukturskader?
Ja. Landmænd får en strukturskadeerstatning, som skal dække det forventede mindre udbytte efterfølgende. Erstatningen gælder normalt for nedsat udbytte de efterfølgende fem år, med mulighed for derefter at få genvurderet skadernes omfang.

Er der erstatning for gener, afgrødetab m.v.?

Ja. Energinet og Evida erstatter afgrøder og andre tab som følge af anlægsprojektet, fx ved gennemskæring af marker, opsætning af hegn mv. I god tid, inden gravemaskinerne nærmer sig, vil Energinet og Evida være i kontakt med den enkelte lodsejer. Det anbefales, at lodsejer fører logbog over ulemper og merarbejde i forhold til normal drift.

Energinet og Evida har mange års erfaring i at fastsætte den rette erstatning, og i de allerfleste tilfælde opnås enighed med lodsejeren. Skulle der være uenighed om erstatningens størrelse, kan spørgsmålet indbringes for en uvildig instans.

Hvordan vil Energinet og Evida sikre, at landmænds dræn ikke bliver ødelagt?

Flere landmænd har udtrykt bekymring for, hvordan en gasledning vil påvirke deres muligheder for at afvande og dræne deres marker. De store nedbørsmængder i de senere år giver ekstra fokus på netop det område, og Energinet og Evida er meget opmærksomme på, at jordens afvanding er helt afgørende for landmandens udbytte.

Energinet og Evida vil sørge for, at afvandingen fungerer mindst lige så godt, som før gasledningen blev gravet ned – også selvom dræn og gasledning skulle krydse hinanden. Energinet og Evida hyrer eksperter for at forberede anlægsarbejdet i forhold til drænforholdene, som er meget forskellige, afhængig af jordbundsforhold, hældninger m.v.

En del af drænforholdene afslører sig først når graven, hvor gasledningen skal ligge, er gravet, men der vil være løsninger parat og effektivt tilsyn.

Hvis der efterfølgende viser sig fejl på dræn, vil Energinet og Evida afhjælpe fejlen og erstatte eventuelle afgrødetab mv. Som ledningsejer påtager Energinet og Evida sig de meromkostninger, som gasledningen måtte være skyld i ved fremtidige dræninger. Viser en drænskade opstået som følge af gravearbejdet sig først senere, fx efter ti år, vil Evida og Energinet også i de tilfælde udbedre skaderne. Nogle skader kan først opdages under særlige vejrforhold, fx tørke eller meget regn.

Hvad må man ikke, når gasledningen er anlagt?

Der vil være et område omkring en gasledning, hvor der stilles begrænsninger over lodsejers rådighed af hensyn til forsynings- og personsikkerheden. Begrænsninger er beskrevet i en servitut, der tinglyses på ejendommen.

Servitutten vil fastlægge et servitutareal på 2x5 m målt fra center af gasledningen, samt en sikkerhedszone på 2x20 m målt fra center af gasledningen. Inden for servitutarealet må der ikke bebygges, laves jordarbejde dybere end 60 centimeter eller plantes træer og buske med dybtgående rødder. Påfyldning og afgravning af jord, anlæg af nye veje m.m. må ikke finde sted uden forudgående skriftlig aftale med Energinet eller Evida. I sikkerhedszonen er der forbud mod opførelse af bygninger beregnet til ophold for mennesker, og jordarbejde dybere end 60 cm må kun foregå efter gasselskabet har påvist ledningen. Arealet kan efter anlægsarbejdet fortsat benyttes til almindelig landbrugsdrift.

Hvor tæt på boliger kan gasledningen ligge?
Der må ikke være boliger inden for sikkerhedszonen, som er 20 m på hver side af gasledningen.

Kan gasledningen flyttes, når først den er anlagt?

Der skal noget ekstraordinært til, for at gasledningen kan flyttes, så det korte svar er nej.

Gasledningen er, som veje og jernbaner, vigtig national infrastruktur, som ikke umiddelbart kan flyttes. Derfor er god dialog med samtlige lodsejere helt afgørende, når gasledningens placering fastlægges. Energinet og Evida ønsker at finde løsninger, så gasledningen så vidt muligt ikke kommer i vejen for aktuelle udvidelser af stalde, maskinhuse, kommende boligområder mv.

Gasledningen anlægges med en permanent placering på lodsejerens jord, dvs. med en fravigelse af det såkaldte gæsteprincip. Dette betyder, at lodsejeren ikke efterfølgende kan bede om at få gasledningen flyttet på ledningsejerens regning, hvis fx lodsejeren vil rejse skov, bygge nyt maskinhus, byudvikle eller lignende hen over ledningen.

Sikkerhed: Er det farligt at have en gasledning liggende i jorden?

Der er strenge krav til, hvordan en gasledning anlægges og drives, da gas kan forvolde skade, hvis det slipper ud og antændes. Selv om der yderst sjældent sker ulykker med de store gasledninger, kan ingen give fuldstændige garantier, men der er generelt ingen grund til at frygte udslip eller ulykker. Tusindvis af danskere færdes da også dagligt over gasledninger eller nær gasanlæg. I Danmark er det især Arbejdstilsynet, som fastsætter regler for design, placering, drift, vedligeholdelse og overvågning af gasanlæg. Reglerne er baseret på internationale standarder.

Overvågning døgnet rundt
Medarbejderne i Energinets og Evidas gaskontrolcentre overvåger det danske gasnet døgnet rundt. I alle gasanlæg er der installeret overvågningsudstyr, hvilket betyder, at brandvæsenet straks bliver informeret, hvis der går en kritisk alarm.

Skulle der ske alvorlig skade på en gasledning eller et andet gasanlæg, bliver der straks lukket for tilstrømningen af gas. Dermed begrænses et udslip af gas og en eventuel følgende brand.

Desuden kontrollerer Energinet og Evida regelmæssigt gasledningerne, både til fods og ved at overflyve dem med helikopter. Det sikres bl.a., at der ikke er andre anlægsarbejder, der kommer for tæt på ledningerne og dermed risikoen for brud på gasledningerne.

De nedgravede gasledninger er indkapslet i en såkaldt PE-coating, og der etableres katodisk beskyttelse, som både skal beskytte og forhindre tæring. For at sikre, at gasledningerne ikke har tegn på indvendig tæring, sendes såkaldte ”intelligente grise” gennem ledningerne. Det er en tromle med måleudstyr, som fx sættes i gasledningen i den ene ende, og efter nogle timer kommer ud i den anden ende. Også installationerne på kompressorstationer, linjeventilstationer og andre gasanlæg kontrolleres regelmæssigt og følger et nøje tilrettelagt vedligeholdelsesprogram.

Persondataregler - Grøn Gas Lolland-Falster

Her kan du læse mere om dine rettigheder, og hvordan vi behandler dine oplysninger.

Persondataregler

Ved lugt af gas eller andet nødstilfælde


Ring til os på 6225 9114.

Lugter du gas? rediger postnr.
service

Indtast et andet postnummer

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Det indtastede postnummer er ikke i et gasforsyningsområde. Indtast postnr. for den adresse, du er interesseret i, eller ring til os på tlf. 7789 9000.

Aflæs gasmåler